mandag den 17. marts 2008

Påskeæg i haven

I går palmesøndag gik jagten ind på påskeæg i haven som den plejer hvert år omkring påsketid.


De 2 mindste af mine 4 børnebørn fik fyldt poserne ... og vi har lært af bitter erfaring, at "man skal dele den samlede fangst".. fordi nogen er hurtigere og bedre til at finde æg en andre ..
50 æg skulle findes.. og det blev de før vi kunne hygge os med aftensmaden.


Jeg havde lavet Nikolai Kirks fine opskrift, der bestemt skal gentages en anden gang.
http://opskrifter.tv2.dk/article.php?id=10771535
Som dessert fik vi selvfølgelig is.
Når vi køber dagmartærter gemmer jeg som regel aluformene.
De er fine at fryse isen færdig i, hvorefter man kan lægge flere slags sammen.
Vores bestod denne gang af hindbæris, bananis, chokoladeis og vaniljeis og herligheden blev pyntet med stenfri blå druer fra Bazar Vest, hvor vi fik 3 store bakker for 25 kr.
De 2 ældste børn var ikke med, så jeg havde alt for meget. Det røg hurtigt i fryseren igen.
På et tidspunkt luftede jeg tanken om at det nok var sidste gang med at lede efter påskeæg i haven, nu da de måske blev for store til det pjat, hvortil der kom højlydte protester. "Jeg bliver da ved med at synes, det er sjovt mormor!" sagde den ældste af de 2.
Det var Konrad, vores stolte lystfisker - og den friske knægt der på min fødselsedag d. 30. december insisterede på at springe i poolen - og gjorde det! Den succes havde han dog ikke lyst til at gentage i går. Derimod blev der liv på badeværelset. Boblebadet derinde har en magisk tiltrækning på de 2.

På strikkefronten er jeg så småt igang med et sjal med et klasemønster, hvor jeg indtil videre stadig på kikke på diagram. Det egner sig ikke til TV-strikketøj, hvorfor jeg har startet med endnu et par sokker på 2 rundpinde. Garnet er flerfarvet og.. det er ikke just så smart fordi mønstret forsvinder i farverne. På min opskrift er de lyseblå og her ses det meget tydeligere
nå men.. OK.. så vidt så godt
Jeg har problemer med mit camera, et Canon PowerShot S60, som jeg købte fra et tysk firma 31.8.2006 og indtil nu har været meget tilfreds med. Det kan stadig tage billeder og jeg kan se dem i displayet - men når jeg skal tage billeder blafrer billedet på skærmen - og der går ulidelig lang tid fra at jeg har trykket på udløseren før den gør det - og så er de hurtige unger ude af billedet.. I fotoklubben i Randers mente de ikke det kunne betale sig at reparere.. Det kan jeg bare ikke acceptere. Jeg gav 504 euro for det for 1½ år siden. Der er stadig garanti på det, men måske har jeg selv været skyld i skaden..
Vi får se.. Efter et par mails med firmaet i Tyskland skal det nu sendes derned, så jeg må undvære billeder en tid... :-(

tirsdag den 11. marts 2008

Grupper jeg følger på Yahoo

På Yahoo følger jeg med i flere grupper.
Det der liige nu optager mig mest er
Embird_Studio og
DigiStudio
Jeg prøver ihærdigt at sætte mig ind i digitaliseringens mysterier.
Selvfølgelig kan man købe broderimønstre og man kan finde mange gratis på Internettet, men det kunne være sjovt at prøve at lave dem selv. Det er bare ikke liiiiige sådan noget man sætter sig ned og gør.. Jeg hader manualer... men det er nødvendigt her og jeg er efterhånden glad for Carolyn Kebers vejledninger som er købet hos www.secretsof.com
På Yahoo får jeg i min mailbox alle de indlæg der skrives i "mine" grupper.
Udover de 2 digitaliseringsgrupper læser jeg mails i
Webstrik
og en anden strik-gruppe, hvor jeg indtil videre kun kikker med
Skp 2008
Den handler om sokker og der bliver lagt opskrifter ind.
Endelig kikker jeg med i
Broderi-inspiration
hvor der bliver lagt billeder ind af broderiarbejder til inspiration. Jeg skriver kun sjældent derinde og havde kun lagt et enkelt billede ind... men nu tog mig lige sammen og lagde lidt billeder ind med en henvisning til min blog, så interesserede kan læse mine kommentarer til de forskellige arbejder. Måske kunne nogen have lyst til at give mig et par fiduser med på vejen i en kommentar herinde - men ellers har jeg intet imod at mine ideer bliver kopieret.
Ravelry
et forum for strik og hækling fra hele verden med billeder.

onsdag den 5. marts 2008

Hjemmelavede gaver ?

Trøjen af Strømpegarn blev afleveret sammen med et par hjemmestrikkede sokker
og Frida blev glad... og jeg blev glad.
Igen kom jeg til at tænke på det at give gaver, hvor modtageren måske slet ikke ønsker det.
Dette var en ønskebluse...
I aftes d. 4. marts blev jeg gjort opmærksom på at et indlæg jeg havde skrevet i Hobbynettet
om det at give hjemmelavede gaver var blevet kopieret og diskuteret i Rokken.
Det hele er nu slettet, men jeg nåede lige at kopiere det
http://hans-gerda.dk/gerdas/gaver.html

Jeg har da absolut ikke noget imod at man diskuterer emnet, selvom det er slettet i Rokken.
Så skriv gerne en kommentar til mig.

Gamle dias - på computeren

Da vi I 1995 tømte mit barndomshjem stødte jeg på en hel skuffefuld Dias og et lysbilledapparat.
Gennem årene har jeg selvfølgelig selv fotograferet en masse, men disse billeder var taget fortrinsvis af min mor. Nu har de ligget I min skuffe siden…og det er 2008…
Jeg vil gerne af med dem, og forleden så jeg reklame for et apparat, der med USB-stik til computeren kunne scanne dias…Det var et oplagt emne at diskutere I fotoklubben…og jeg luftede min ide om at købe sådan et apparat. Skørt… for jeg ved jo at når mine dias er scannet vil det aldrig blive brugt mere.

Heldigvis var der en venlig sjæl der havde sådan et… og jeg måtte gerne låne…
Så nu er jeg snart firkantet I hovedet af at scanne billeder.
Og minderne vælter ind over mig….
Fra fester I familien - og årene fra min datter blev født frem til 1995…Billeder jeg normalt ikke ser blandt mine egne fotos. Jeg sendte et par billeder til Mette der er født I 1961… billeder fra 1964 og spurgte om hun kendte den lille pige…

Når jeg er færdig skal det hele bare ud…Hun ville dog gerne arve lysbilledapparatet og de dias, hun seslv var med på.
Billederne ER altså også bedre på et stort lærred på væggen. De bliver absolut ikke bedre I computeren trods alle mine forsøg på billedforbedring. - men OK…
Jeg skal bare være færdig med arbejdet… og så kommer de nok på CD.
Jeg vil gerne gemme dem…der.

http://easyhitcounters.com/step3.php?username=nicoline&style=7seg