torsdag den 1. november 2007

Den keltiske bluse



Jeg er igang med et projekt, der kommer til at tage mere tid end jeg havde regnet med.
Min datter ønsker sig en bluse i julegave og skulle selv vælge mønster.  Det blev besluttet på Ulddagen i Rebild sidst i september, hvorfra jeg hjembragte noget lækkert merinogarn + opskrift på en keltisk bluse. På Hobbynetet.dk har jegi en tråd fortalt om starten på projektet og om hvordan det skrider frem. Nu et god måneds tid efter start har jeg strikket begge ærmer og ½ rygstykke, hvor jeg kæmper med især diagrammet til midterstykket.
Så langt er jeg nået efter en måneds koncentreret strik

Jeg har taget nogle billeder fra den hyggelige Ulddag i Rebild

http://www.hobbynettet.dk/forum/viewtopic.php?t=1720&highlight=keltisk

og tråden med strikkeprojektet

http://www.hobbynettet.dk/forum/viewtopic.php?t=1724&highlight=keltisk

Kirkegårdstur

Vi kører en tur til Aalborg i dag for at kikke til kirkegårdene....
Der skal puslet lidt, selvom julepyntningen godt kan vente lidt endnu.
Mine forældre ligger på et lille urnegravsted, der bliver passet af kirkegården, så der skal kun hilses på og lægges en lille blomst denne gang.
Min første Hans ligger begravet sammen med sin første kone på et stort gravsted og det har jeg altid selv passet. Det er ikke så let, når man bor i en anden by og ikke har andre ærinder i Aalborg mere. Jeg er den eneste, der ser til dette gravsted og overvejer om jeg ikke lige så godt kan tænke på ham i Randers.
Jeg skal beslutte mig inden nytår.
Der står en smuk lille kristtorn med bær på som jeg kunne tage herhjem, hvis jeg ikke fornyer gravstedet. Den vil få mig til at mindes min første Hans - måske et sted i vores have her i Randers.

http://easyhitcounters.com/step3.php?username=nicoline&style=7seg